Deiá – en autentisk perle i bjergene?

Her er en lille smagsprøve på et dejligt møde med et fascinerende menneske, Cecilie Sheridan, en engelsk kunstner bosat i Deiá siden starten af 70-erne.

Interview 3 – Cecilie Sheridan

Cecilie Sheridan, som er en meget spændende og inspirerende kvinde, tog os på en rundtur i Deia, en lille by i Tramuntana-bjergene i den nordlige del af Mallorca. Undervejs besøgte vi to kunstnere i byen; spændende i sig selv; men det mest fascinerende ved turen var Cecilie selv: at høre om hendes liv, hvordan hun kom til Deia, hendes historier om byen og dens forandring.

Hun kom her første gang i midten af tresserne for at besøge en ven, og mødte ved den lejlighed den mand, hun senere skulle blive gift med, George Sheridan fra USA som havde bosat sig i Deia. Han var kunstner ligesom Cecilie selv, og der var på den tid – som nu – et ikke ubetydeligt kunstnermiljø, mest tilflyttede udlændinge, men også lokale.

Cecilie fortalte os om hvordan hun kom som en fremmed til egnen, præget af Francos diktatur og stærk katolicisme; men hvordan hun gradvist blev én af de lokale. Efter Franco blev det lettere at turde sige sin mening, og det blev et friere liv. Da hun fik børn, var det yderligere et skridt hen imod at ”være én af dem”.

Vi bad hende nævne tre ting, som fik hende til at blive i Deia: Stedets skønhed, klimaet og at hun her havde mulighed for at male.

Hun beskrev udviklingen fra det Deia hun kom til – rustikt, primitivt – og til nu, hvor der er langt flere turister, dog meget mindre turist-præget end mange andre byer på Mallorca.s

Hun beskriver, hvordan der er samlingspunkter for alle mennesker i byen, f.eks. til årstiderne hørende fester, hvor alle generationer deltager. De fleste er traditioner der går langt tilbage, nogle med religiøst islæt, men ikke så meget som tidligere.

På vort spørgsmål om, hvorvidt de lokale kvaliteter, herunder kunstnermiljøet udnyttes som branding, svarer hun, at nogle mennesker prøver på det, men at de lokale til en vis grad er imod det. At de lokale primært er dem der er bærende for, hvor byen vil udvikle sig hen.

Vi havde en enestående chance for at få alt at vide om både hende, hendes liv som kunstner og Deia-boer, egnen og byen, samt hendes og hendes families liv der. Den største begrænsning lå i, at vi havde begrænset tid.

Kirsten Gludsted

 

 

 

2 Comments

Onsdag den 28 september 2011

 

Jeg vil forsøge dagligt at kommentere udviklingen på vores
studietur.  Når vi vores faglige mål,
hvad lærer vi, og hvilke opmærksomhedspunkter skal vi have for at nå målene?

Det er onsdag og vi har nu gennemført et undervisningspas
bestående af at alle grupper har været ude og gennemføre interviews og har lagt
dem ind på bloggen. Med efterfølgende evaluering i hele gruppen.

Studieturen har flere formål, men nu begynder vi at kunne se
behovene.

Den fornemmelse jeg
sidder med lige nu, er at vi igen har været meget ambitiøse med studieturen,
men samtidig en fornemmelse af at studieturen og de faglige øvelser i kvalitativ
interviewteknik er helt nødvendig og en særdeles god investering, der på langt sigt
hæve kvaliteten i det empiriske arbejde Thy holdet vil lave i senere
projektarbejder.   Forsætter grupperne med samme seriøsitet og
ser turen som en mulighed for at opnå praktiske erfaringer, med kvalificeret
sparring fra lærergruppen, vil mange senere problemer i projektarbejde være
reduceret.

Samtidigt er det særdeles klart for mig at jeg ikke har
formuleret formålet med studieturen præcist nok til holdet.  Hver deltager på turen har sine personlige
mål med turen, som ikke nødvendigvis er sammenfaldende med mine overordnede
mål.  Vi er opmærksomme på denne
problemstilling i lærergruppen, og forsøger på den ene side at følge de faglige
mål, på den anden side at imødekomme individuelle mål, i det omfang det er
muligt.

Den helt store udfordring og lakmusprøve for studieturen er
om bloggen har et liv efter studieturen.
Det arbejder vi på gennem en styret proces, med tildeling af roller og
opgaver der giver liv og debat på bloggen. Hvordan dette går, er for tidligt at
evaluere.

Leave a comment

Besøg hos Escull aventura


escull

Mallorcas ISO-certificerede adventurefirma

I den lille by Binnisalem midt på middelhavsøen Mallorca har Cristina Mercadal startet sit eget adventurefirma, Escull Aventura. Vi besøgte hende for at spørge til hendes forretningsmodeller,  organisering, netværk og markedsføring.

 

Selv udviklet system

Hendes firma er kun fem år gammelt, og hun har brugt de fire af årene på at opnå en ISO 9001 certificering af firmaet. 

-          På den måde viser jeg kvalitet, siger hun og forklarer, at hendes ture også ligger i den dyre ende.

Hun går hen til computeren og viser os, det system, som hun selv – som IT-konsulent – har udviklet i en ”Acces” database. Systemet overrasker os, da det er helt utrolig detaljeret.  Hun forklarer, at det sikrer, at alle kunder behandles ens og at alle spørgsmål, bliver besvaret. Systemet bruger hun både til booking af aftaler med kunderne og til aftaler med sine cirka 19 guider.  Det er tydeligt, at hun er stolt af det store system.

 

Vigtigste markedsføringsredskab

På den måde adskiller hun sig fra alle andre lignende firmaer på Mallorca, og kan derved adskille sig fra andre adventure-udbydere på øen. Hun henviser flere gange i interviewet til hendes ISO-certificering, og vi kan konkludere, at hun bruger det som noget af det vigtigste i hendes markedsføring. Mærket fremgår på hjemmesiden www.escullaventura.com og på firmaets trykte materialer

 

Fakta om ISO 9001

ISO 9001 er et kvalitetsstempel, som virksomheder kan få af tredje part. Det viser, at organisationen kan leve op til bestemte kvalitetskrav. En million firmaer verden over er certificerede, hvilket gør ISO 9001 til et af verdens mest udbredte styringsredskaber indenfor ledelse.

Lydfil:
escull adventura

 

1 Comment

Voxpop fra gaden i Palma

…og her er endnu et lille interview – også med et yngre par turister fra Tyskland.

Interview 2 – turister på gaden i Palma

Parret udtrykker at det ægte, “the real Mallorca” findes inde midt på øen, hvor der er mange vindmøller, hvor mallorcinerne bor.
Ikke Palma, selv om de finder den anderledes og mindre turistagtig end de fleste byer.

Kirsten Gludsted

Leave a comment

Voxpop fra Palma

Så er der det første interview i kassen – et rigtig sødt par tyske turister der gerne ville interviewes!

Interview 1 – turister på gaden i Palma

Vi får personernes mening om, hvad det autentiske Mallorca er: Huset de bor i, en finca, typisk mallorca-stil, ensomt beliggende, stille.
Overraskende, at han i modsætning til hende finder Palma autentisk. Ikke hovedgaden, men sidegader og ældre kvarterer med mere oprindeligt præg. F.eks. barer, hvor også lokale kommer.
Deres svar udtrykker, at det anderledes ved Mallorca gør, at de finder det spændende. Samtidig med, at de også føler sig hjemme.

Kirsten Gludsted

 

2 Comments

“Sky Blue Mallorca” – Innovative iværksættere…

Interview med “Sky Blue” – Mallorca

Astrid og Anthony fra "Sky Blue" der faciliterer restauranter m.v. med web-løsninger.

På en solbeskinnet bænk nær Mallorcas universitet møder vi Astrid Kauffmann og Anthony de Souza – folkene bag SkyBlueMallorca, en webportal for gourmetrestauranter og fødevareproducenter på øen.
Igennem 7 år har de opbygget en meget dynamisk portal, som gennem målrettet Google-optimering har givet value for money til deres kunder.

Da de kom til øen for 8 år siden havde ingen restauranter hjemmesider eller andre former for markedsføring. Mange af dem havde endog ikke åbningstider stående på døren.

En testhjemmeside med 11 restauranter gav dem blod på tanden, og idag har SkyBlueMalloca mere end 300 kunder.

Ved at bruge alle internettets muligheder som video, blogs og sociale medier, har de ikke kun bragt deres kunder frem i verdens lys, men også bragt dem i første række rent teknologisk og markedsføringsmæssigt. Som meget få af dem kunne gøre selv.

En af de overraskende oplysninger vi får fra interviewet er, at Astrid og Anthony gennem flere år bruger onlineinformationerne til en prisvindende “offline” bog om gourmetrestauranter på Mallorca.

Interviewet udtrykker den passion Astrid har for at bringe disse små virksomheder frem i lyset, og det er skræmmende, at de sandsynligvis havde været stort set usynlige, hvis ikke SkyBlueMallorca havde taget chancen og initiativet.

Hør vores interview med Astrid Kauffmann her: Sky Blue interview_1

-Er du interesseret, så kan du her se Sky Blue Mallorcas hjemmeside.

4 Comments

Gruppefoto 3

Leave a comment

Gruppefoto 2

Leave a comment

Gruppefoto 1

Leave a comment

Velkommen til gruppe 2′s blog

Så har startskuddet lydt til vores blog – du vil i de kommende dage kunne se alverdens interessante ting om Mallorca, autenticitet og branding samt diverse appetitvækkere til det autentiske Mallorca, som vi er på jagt efter.

Leave a comment