Skip to content

Categories:

Onsdag: Hektisk dag – på alle fronter

Billede 183

Vi vågnede til en regnfuld morgen. Nogle vågnede mere hektisk end andre. Tage glædede sig over, at han IKKE skulle op at løbe. Mogens fik ringet hjem og tjekket, at alt var vel. Steffen havde egentlig sat vækkeuret til kl. 6.30, men besluttede at tage først et kvarter ekstra og så et nyt kvarter ekstra. Karen-Margrethe var ikke besværet af vækkeure, men vågnede kl. 8.20 og var lidt presset over gruppens aftale om at gå fra hotellet kl. 8.30.

 

Gruppen rykkede ud i to teams. Steffen og Mogens gik mod parkeringspladsen på haven for at tjekke, om bilen fortsat var der – og i god stand.  Alt var i skønneste orden, og Steffen fandt vejen til en sikker parkeringskælder og kørte forbi et harmonikasammenstød på vejen.

Tage og Karen-Margrethe gik direkte til første bestemmelsessted med paraply og regnfrakke, og fandt frem i første hug. Hele gruppen var trods en hektisk morgen klar til første møde med en skandinavisk præcision kl. 9.00.

Irene tog imod os med undren over, at vi ”kun” var os. Hvor var Energigruppen, som også havde meldt sin ankomst. Vi beklagede på Energigruppens vegne.

Billeder 167Irene introducerede os til Mr. Manuel Clar, en privat erhvervskonsulent med speciale i miljø og bæredygtighed, der samtidig underviste i ”Global Sustainability” på universitetet i Madrid.

I omstillingsprocessen fra masseturisme til kvalitetsturisme på Mallorca, har den private sektor spillet en afgørende rolle – og særlig hotelkæderne har været drivende. De forudså konkurrencen fra andre destinationer, bl.a. Tunesien og Tyrkiet.

Også i nyere tider er der lavet mindre heldige investeringer på Mallorca, fx da man i 2003-2004 byggede nye hoteller ved Alcudia direkte i sandklitterne, hvilket betyder, at sandet forsvinder og der må tilføres nyt sand hvert år.

Der er en bevidst politik med opkøb af gamle hoteller for at skabe mere luft og grønne områder. Væksten skal ikke komme gennem yderligere ekspansion, men gennem satsning på højere kvalitet.

Et åbenlyst behov for transformation.Billeder 055

Som vigtig aktør på området blev organisationen CAIB (Business Association on the Ballearic Islands) nævnt med Mallorca Hotel Association som vigtigste interesseorganisation.

 

 

 

Gruppen lavede et interview med Manual Clar. Se interview via YouToube med et klik > her

Det regnede stadig, da vi var færdige med mødet kl. 11.00. Tage gik tilbage til hotellet for at aflevere videokameraet til Miguel for færdigredigering af det fantastiske interview. Vi andre hentede bilen og samlede stakkels, våde Tage op på vejen.

Herefter gik turen for anden gang til ParcBit, hvor vi næsten nåede frem i tide til mødet med Imagine Tourism Consulting v. Ana Bartalomé, som vi havde sammen med gruppe 3 (PPP-gruppen).   Og her tænkte vi anderledes…

Billeder 056

Det var et interessant eksempel på en spin off-virksomhed fra universitetet. Firmaet består af fire økonomer, hvoraf flere fortsat underviser på universitetet. Den ene var redaktør for en hvidbog om en strategisk ti-årsplan for turismens udvikling frem til 2020. Se evt. på WWW.CRE.ES

De havde p.t. et enkelt projekt i stalden: Playa de Palma, som de håbede ville blive et demonstrationsprojekt for produktudvikling af en slidt destination, der har toppet.

Efter en tiltrængt frokostpause i en af ParcBits cafeterier gik turen til Valdemossa hvor rigtig mange af husene, var dekorerede med helgen-kakler og blomster, som på billedet nedenfor.Billeder 062

I Valdemossa gik vi først rundt i de hyggelige gader og indsnusede atmosfæren i den velbevarede gamle by. Derefter mødtes vi med hele MOLLY-gruppen og besøgte Kulturcenteret COSTA NORD.

Billeder 074

På kulturcenteret fik vi en kort introduktion til Mallorcas Green Card samt et foredrag af Michael Douglas. Hmm… God stemme – fine billeder.

Billeder 085

Eftermiddagen sluttede med et fællesmøde på café Capuchino, hvor vi så uddrag fra hinandens interviews. Og ikke mindst: fik serveret herlig kaffe og kage.

Billeder 100


0 Responses

Stay in touch with the conversation, subscribe to the RSS feed for comments on this post.

You must be logged in to post a comment.