Morgenmennesker

Morgenen starter med at mobilen ringer klokken 5 da jeg havde glemt at slå den fra. Jeg havde sat både uret og mobil for rejsen i går for at være sikker på at komme op. Tilgivelse fra Mogens hvorefter vi sover videre. Jeg står op klokken 7 og gør alt det elektroniske gear klar, alt opladet, og pakket i tasken så det er med hele tiden.  Mogens foreslår at jeg går ned og snupper løbeholdet med kameraet, og jeg når det lige da de løber klokken 0715. Her må jeg konstatere at det er rigtig. Tage løber faktisk, og åbenbart gerne.

Morgenmad

Ned til morgenmad klokken 0800, som er et meget flot arrangement. Alt ved dette hotel emmer af venlighed og imødekommenhed og hygge. Vi spiser og diskutere hvad fanden vi gør med bilerne, der jo skal fodres med P penge, mens vi er til møde. Vi har ikke rigtig nogen løsning på det, men tænker vel at det løser sig nok på en eller anden måde. Måske er der ingen P vagter?

Møde med handelskammeret

Vi tager afsted til vores første møde som er med handelskammeret, hvor vi bliver modtaget helt ude på vejen (godt indtryk) og der bliver givet hånd hele vejen ind i foredragssalen.

 

Her får vi en gennemgang af Mallorcas situation. En lang række af emner bliver gennemgået. Der er ikke tid til at gå meget dybt ind i diverse problemstillinger og at kommunikationen skal gå igennem en tolk er også en lille barriere. Alt i alt er det dog et oplysende møde der specielt fremhæver folk fra Mallorca (eller de baleariske øer) som et handelsfolk,  og som værende innovative. Der bliver nævnt flere eksempler på dette, bl.a. nævnes at indførelse af buffeter sandsynligvis skyldes Mallorca, og oste fra Menorca fremhæves.

Der er meget fokus på begrebet bæredygtig turisme, og i det hele taget bruges ordet bæredygtig meget. Vedvarende energi nævnes også, men det var lidt uklart om det var en klar strategi, der bliver vægtet, eller om det ”bare” er et blandt mange tiltag man håber på kommer af sig selv hvis man støtter det et stykke af vejen. Som et svar på at Mallorca vil gå i retningen af vedvarende energi nævnes naturgas, som jo ikke er vedvarende energi, men der var ikke mere tid til inkvisitorisk at gå ind i dette.

Alt i alt er det ret klart for mig at Mallorca ikke har en prioriteret indsats mht. vedvarende energi, og med prioriteret indsats mener jeg at den i en række væsentlige spørgsmål kommer først. Der er større fokus på bæredygtighed mht. kultur og natur og miljø i perspektiv af rent hav osv.

Jeg har ikke haft mulighed for at spørge nogen endnu om hvordan man vil forholde sig til f.eks. at man opsatte 100 vindmøller på Mallorca. Disse ville sandsynligvis bidrage positivt til et forsøg på at gøre Mallorca uafhængig af fossile brændstoffer, men vil sikkert indvirke negativt på indsatsen for at gøre Mallorca til et sted med uberørt natur, og autentisk (gammel) kultur osv. Det kunne være spændende at høre en planlægger fra Mallorcas input til ovenstående problemstilling.

Indbrud i bilen

Efter vores første møde skal vi skifte til et andet møde i umiddelbar nærhed, men auto-fører-gruppen beslutter at søge ned til bilerne for at proppe penge i P automaten, og regner med at kunne komme tilbage til mødet og få det meste med. Jeg tænder min diktafon ligesom jeg havde gjort på det forrige møde, og håber så på at få resten med vha. denne. Nede ved bilerne viser det sig så der har været indbrud i min bil, og alt på ratstammen er blevet revet af. Jeg bliver så nede ved bilerne og ringer til udlejningsfirmaet. Det er åbenbart umuligt for hende at få oplysninger nok ud af mig så hun opfordrer mig til at finde en der taler spansk. Det lykkedes mig at finde en venlig sjæl, og så skal jeg ellers love for at de taler spansk. Utrolig mange ord. Når de er færdig får jeg at vide at jeg skal sætte mig på en nærliggende fortovsrestaurant og vente, så vil de komme. Det vil tage en halv time. Jeg sender en sms til Hans Jørgen og fortæller dette. Nu får jeg endnu mere brug for min diktafon. Bare det virker. Heldigvis har jeg min lille bærbare med, så jeg udnytter ventetiden på restauranten til at skrive dette. Nu er det bare spørgsmålet hvor mange kopper kaffe jeg skal købe for at få lov til at sidde her.

Mallorcas havn

Det giver mig også tid til at kigge ud over havnen. Det er egentlig et besynderligt skue. Det meste af havnens både består af store sejlbåde der alle må have kostet en formue, og midt i det hele ligger der 10 fiskerbåde Fiskerbådene ligner nogen der har ligget her og fisket i mange år. Der går desuden en række fiskere rundt på kajen og ligeledes ser ud som at det har de gjort i mange år. Det ser ud som at tilstedeværelsen af disse kæmpedyre både overhovedet ikke vedrører dem. Desværre trækker det ud for udlejningsfirmaet med at komme til restauranten, og holdet skal kører for at komme ud til Inestur, hvor destination Mallorca vil fortælle om Mallorcinsk turismeudvikling.   Da batteriet begynder at blive fladt spørger jeg om der er 220v og det er der, så nu kan jeg i princippet sidde her lige så længe det skal være.

Så bliver jeg ringet op af automekanikeren, der er ankommet og jeg skynder mig op til bilen. Han kan kun spansk og spørger mig om en frygtelig masse. Irriteret over at jeg ikke kan svare snupper han bilen på sin ladvogn. Han beder mig derefter om at ringe til udlejningsfirmaets kontor (tror jeg nok). Det gør jeg og får at vide at vi kan hente en ny bil i lufthavnen. Kurt ringer og spørger hvordan man tænder for diktafonen, så forhåbentlig kommer Inestur-mødet med på den.

Så var der kontakt med de andre, som var kommet hjem fra Inestur. (turistakademiet). Jeg beslutter mig for at tage bussen ud til lufthavnen for at hente den nye bil. jeg fik Luis til at hjælpe med at spørge hvordan man kommer ud til lufthavnen, og det er forbavsende nemt. Man ved sgu snart ikke hvad man skal tro. Det ene øjeblik bliver man mødt med en irriterende ineffektivitet, der grænser til det utroligste, og i det næste øjeblik oplever man en særdeles smidig og dygtigt gennemført forretningsgang. Bussen kommer til tiden, der er ingen problemer med at betale, han kører meget behageligt, og bussen er ren og pæn. Vi kommer ud til lufthavnen uden problemer. Nå, men så starter showet igen. Ulidelige scener hvor man simpelt hen ikke ved hvad man venter på og en masse uigennemskuelige procedurer. Jeg får endelig den nye bil og opgiver at få et svar på hvad man egentlig er forsikret for og navnlig hvad man ikke er. Vi skal åbenbart selv betale for hærværket, og hun vil have 180 euro i dispositum for den forventede udgift. jeg får bilen og kører igen mod Palma.

Denne gang finder jeg nemt parkeringspladsen, og ser igen de her gutter der løber rundt og viser hvor der er en parkeringsplads. Nu begynder jeg jo stille og roligt at undre mig over hvorfor de egentlig gør, og hvorfor de er så venlige. Jeg tror ikke de er betalt for det, og det kunne jo være at de fisker efter drikkepenge. Jeg betalte netop ikke drikkepenge i går umiddelbart før hærværket. Gad vide om der er en sammenhæng? Det får vi nok aldrig at vide.

Hen ad aften skal der blogges så Kenneth har samlet den hårde kerne der skal blogge: