Af: Jesper Larsen

Hvem ”ejer” Samsø

Jeg er nu på vej til Samsø på færgen Kanhave. Der er intet på Jyllandssiden der fortæller noget som helst om at Samsø er en energi-ø. Der er faktisk ikke meget på jyllandssiden der fortæller noget om Samsø i det hele taget.

Man skulle tro at der kunne opstå en form for symbiose mellem Hou og Samsø, hvor Hou i langt højere grad bruger Samsø til at differentiere sig fra det omkringliggende område. Desuden kunne Hou måske trække på Samsøs energi-brand til at trække en proces i lignende retning i gang på Jyllandssiden. Samsøs brand er tilsyneladende stærkere jo længere væk man kommer, men lad os nu se…… Tilsyneladende har Hou ikke et stærk ”ejerskab” af Samsø.

Færgen ”Kanhave”

Færgen er en lille lækker færge, og alt omkring overfarten foregår smidigt og dygtigt. Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forventet omkring denne overfart efter at have hørt så meget dårligt om forbindelsen til Samsø, men reflekterer over hvor overrasket jeg bliver. Jeg kommer til at tænke på vores egen stakkels Villum, der jo som færge er en fantastisk oplevelse, med undtagelse af meget få situationer. Desværre er der jo fuldstændig fokus på disse få situationer, så det er helt umuligt at komme igennem med den gode historie, nemlig at det er nemt og behageligt at komme både til Bornholm og Samsø. Jeg gætter på at det vil være problematisk at dele disse refleksioner med samsinger, der jo tilsyneladende oplever det voldsomme indgreb i deres hverdag, som en periodisk afbrydelse af ens livsnerve er.

Samsinger kommer i den situation at de meget tydeligt og offentlig udtrykker deres frustration over færgeforbindelsen, og derved kommer til at sende det meget dårlige signal til både turister og eventuelle tilflyttere, at man ikke skal tage til Samsø, da trafikforbindelsen er usikker. Her kommer igen ejerskabets psykologi. Hvis man havde en trafikforbindelse der fungerede bedre ville man sandsynligvis bedre evne at tage ejerskab af denne som samsing, og derved nærmest få forbindelsen til at virke fejlfri fordi man nedtonede det der trods alt sjældent skete. Nu fremhæver man alt dårligt og oven i købet forbyder at de gode historier kommer frem. Ligesom det foregår på Bornholm mht. Villum Clausen. Hvis man skulle følge dette spor, skulle man måske døbe den næste færge til Bornholm for Printzenskjold, (den svenske kommandant) så ikke endnu en bornholmsk frihedshelt skal blive svinet til i årevis.

Tillid

Det hele afgøres af tillid. Ikke tillid til om færgen faktisk sejler, men tillid til at alle har gjort alt de kan for at få det til at bliver bedre, og at indsatsen er styret af principper man kan acceptere. Jeg tror ikke der er tillid til at alle har gjort alt de kan, og der er ikke tillid til at processen er styret af principper man kan gå ind for. I afmagten er det eneste man kan at ”råbe”, og man er nødt til at råbe højt fordi dem man råber i retningen føles langt væk. Desværre, som nævnt, så er det så alle der hører det, også dem der ikke skulle.

Rækker Samsøs Master brand ”Danmarks Energi-ø” hele vejen til Samsø selv?

Mht. til Samsø som energi ø bemærker jeg at der er intet på færgen der fortæller denne historie. Her kunne være plakater, eller showrooms eller bare et hjørne hvor det på en skærm bliver forklaret hvad det er Samsø kan og gør. Det er ikke bare til tilrejsende. Jeg tror at der er mange på Samsø der ikke er helt klar over hvad man egentlig gør på øen. Hvis man skal have fælles fodslag for et projekt som at have et stærkt og forpligtende masterbrand som Samsøs, så mener jeg man er nødt til at have folkelig opbakning. Folkeligt ejerskab. Indbyggerne på Samsø skal tage ejerskab af projekterne, og være øens ambassadører i enhver sammenhæng. Dette er de garanteret også når de møder folk der ikke er fra øen, men spørgsmålet er om de også er det internt på øen. På Samsø spurgte jeg flere tilfældige om hvad deres forhold til Samsø som en energi-ø var, og svarene var som regel at det var ikke rigtig noget man forholdt sig til. Der var et lidt større engagement hos folk der på en eller anden måde relaterede sig til energiproduktion. Indehaveren af Færgekroen i Kolby fortalte at den bygning kroen lå i havde oliefyr, ligesom resten af Kolby havde det, da fjernvarmen ikke havde kommet hertil. I hans svar ligger der ikke en modvilje, men bare en stemning af at det ikke rigtig kommer ham ved. Jeg kan ikke derved sige noget om hvordan man taler indbyrdes om Samsø som energi-ø når jeg ikke er der, men jeg får en klar fornemmelse af at emnet ikke er interessant for folk generelt på færgekroen, og måske også i hele Kolby (der er på 500 indbyggere)

Besøg på Samsø Højskole[1]

Skolen ligner på visse område Bornholms Højskole og på andre overhovedet ikke.

Områder hvor de ligner hinanden:

• Begge er den eneste højskole i et velafgrænset område, som man jo må sige at en ø er.
• Begge har en sommer og en vinterskole hvor disse 2 moduler er meget forskellige. Sommerskolen er rettet mod korte kurser der frekventeres, mens vinteren er lange kurser med specifikt indhold
• Begge skoler har god søgning til både vinter og sommerskole, og har fuld skole i højsæsonen på sommerskole
• Begge skoler har en vinterskole med en ”label” på. Samsø er livsstil og Bornholm er kunst

Områder hvor de ikke ligner hinanden:

• Samsø Højskoles bygninger er bygget i 1950’erne, og selve højskolen er startet i 1980’erne. Bornholms Højskole er bygget som højskole fra starten af i 1893.
• Bornholms Højskole har en lang tradition for fossilfri opvarmning (solfanger samt pillefyr), hvor Samsø Højskole kun lige er kommet i gang. Samsø højskole kan dog næsten undgå at fyre med olie på nuværende tidspunkt, og bruger kun ca. 800 liter olie om året. Resten klares med ca. 100 tons træpiller.
• Næsten alle ledende medarbejder er nye i ansættelsen, de fleste under 1 år, mens Bornholm har særdeles megen tjenestealder på næsten alle poster.

Samsø Højskoles varmesystem

Jeg fik en meget spændende gennemgang af skolen af skolens pedel. Han havde før været ansat i et VVS firma og i den egenskab havde han lavet meget på skolen før sin ansættelse som pedel. Skolen havde ikke nogen pedel før han blev ansat og havde aldrig haft det. Skolens pillefyr er blevet installeret før den nuværende pedels ansættelse, men har ikke leveret sin fulde kapacitet fra starten af, sandsynligvis pga. den manglende daglige opmærksomhed på dette fyr. Nu kører fyret optimalt.

På nuværende tidspunkt kører det dobbelte pillefyr på 100 % og det er lige nok til at holde oliefyret slukket.  Hvis det havde blevet væsentlig koldere ville der ikke kunne trækkes yderligere ressourcer fra pillefyret og oliefyret ville starte. Pillefyret er således ikke dimensioneret til at kunne forsyne skolen med varme i alle situationer, og har oliefyret til at tage sig af spidsbelastninger. Derfor er skolen interessant at tænke ind i en situation hvor en anden alternativ energikilde bliver koblet til centralanlægget, da denne ekstra energi vil overflødiggøre kørsel med oliefyret. En sammenligning med Bornholms Højskoles anlæg ville umiddelbart vise at et solfangeranlæg til varmt vand ville køre godt sammen med pillefyret, men problemet er at pillefyret ikke ligesom på Bornholm er dimensioneret til at kunne levere alt varme, selv i spidsbelastninger, og at behovet for den ekstra energi opstår i perioder hvor der er meget lidt sandsynlighed for at et varmt-vands-solfangeranlæg kan levere.

Alternativ energi til spidsbelastninger

Pedellen havde tanker om at en varmepatron der jo kører på elektricitet ville være hensigtsmæssig i deres tilfælde. Således kunne bl.a. et solcelleanlæg levere strømmen, da et sådan godt kan levere strøm om vinteren, selvom det ikke er i samme udstrækning som om sommeren. Resten af tiden kunne dette solcelleanlæg så levere strøm til det offentlige net, således at skolens måler løb baglæns. Hvis solcelleanlægget blev dimensioneret således at man med sikkerhed kunne bruge al strøm fra anlægget vil man få mest økonomisk forrentning af det. Der skal dog et særdeles stort anlæg til hvis man skulle risikere at man ved årets udløb samlet set havde produceret mere strøm end man havde forbrugt.

Refleksioner ifm. skolens påtænkte tiltag

Disse tanker kan godt udvides og inddrage en samlet udvidet strategi for hele Samsø. Mere om disse ø- strategitanker senere.  Hvis man som nævnt installerer solcelleanlægget og lader dette levere strøm til ens eget almindelige strømforbrug via det offentlige net, og ind imellem lader strømmen supplere varmeforsyningen via en varmepatron i varmtvandsbeholderen, kan man faktisk sige at man lokalt set erstatter olie i oliefyret med strøm, man kunne have fået fuld pris for ved at lade måleren løbe baglæns. Spørgsmålet er så om dette er hensigtsmæssigt økonomisk set, da olie giver mere varme pr krone end strøm gør.

Flere elementer skal overvejes for at kvalificere ovenstående overvejelser. Psykologisk kan man sige at det ikke kun er et økonomisk regnestykke og at man gerne vil det her for at kunne sige at al varme kommer fra ikke fossilt brændstof. Tekniske overvejelser kunne være om f.eks.  luft-jord-bjerg varme kunne være en måde at få mere energi ud af strømmen på, da elektricitet jo kan drive varmepumpen direkte. Man kan så enten lade varmen fra dette system direkte varme på vandet i centralanlægget, eller man kan lade varmepumpen varme en afgrænset del af skolen op, og derved aflaste centralanlægget. Dette kunne muliggøre at pillefyret kan klare hele resten af opgaven.

Andre tekniske overvejelser kunne være at bufferkapacitet måske kan forøge pillefyrets ydeevne. Hvis situationen nu er sådan at pillefyret kører på 100 % hele natten, men i 4-5 timer om dagen går ned på 80 %, så vil en større lagertank kunne gøre at fyret nu kan køre på 100 % hele tiden, og måske derved kunne klare hele opgaven, uden oliefyret.

Der var tale om at udbygge skolen, og der vil derfor være sandsynlighed for et større behov for varme, med mindre de påtænkte projekter gør de nuværende bygninger mere energiøkonomiske. I samtalen indgik overvejelser om at lade et evt. større behov for varme bliver løst ved at etablere et større anlæg med strøm der skal levere varme til en elpatron. Det kunne være interessant at lade et system af solcellepaneler kombineret med den mest effektive varmegiver konkurrere med et solfangeranlæg til direkte opvarmning af vand.  Begge anlæg har sine fordele alt efter situationen.

Solcellepanelerne kan levere energi i selv den strengeste frost, mens solpanelerne til direkte opvarmning skulle være de mest effektive ved mere almindelige danske forhold om sommeren og lidt ud i ”skuldersæsonerne”. Solcellerne kan således levere energi når man mest af alt behøver det, mens solpanelerne godt nok leverer mest energi i forhold til investeringen isoleret set, men altså er mest effektiv på tidspunkter hvor man mindst behøver det. Herved kan man ikke sammenligne disse 2 forskellige systemer uden at inddrage den kontekst de skal fungere i.

Højskolens tiltag i et ”Samsø version 2.0” -perspektiv

Her kunne en ekstra dimension træde til. For mig at se er det kun under visse betingelser man kan sige at Samsø er selvforsynende med energi. Det ville således være utopisk at man klippede elkablet til fastlandet over, da den strøm som er med til at give Samsø det fornemme prædikat energi-ø kommer fra vindmøller. Det danske energi-net er presset til det yderste af lige præcis vindmøllestrøm, så man kan sige at det Samsø, efter min mening, mangler et væsentligt element for virkelig at være en energi ø. Dette er at kunne nøjes med at bruge sin elforbindelse til småjusteringer, fordi man faktisk selv kan håndtere hovedparten af sin strøm lokalt. Samsø sender strøm til fastlandet når energi-nettet i forvejen har strøm nok pga. de mange vindmøller og trækker strøm fra nettet når man på fastlandet er nødt til at køre med både kul, olie og atomkraft for at kunne holde spændingen. Hvad kunne Samsø så gøre for at bedre håndtere sin egen strøm? Det kunne f.eks. være foromtalte varmepatroner eller anden opvarmning med strøm. Dette vil måske forbruge strøm på et tidspunkt hvor vindmøllerne producere meget, og vil således bringe Samsø nærmere at være en ægte energi ø, Samsø version 2.0.

En 2.0 version af Samsø som energi ø kunne f.eks. være en ny 10 års plan der arbejdede på at gøre Samsø relativt fri af strømkablet til fastlandet. Pinocchio uden snore. Dette ville være meget kompliceret og ville kræve at alle kræfter skulle bruges. Her tænker jeg på de politiske kræfter, erhvervsliv, foreningsliv og de private kræfter.

Samsø og målestoksforhold

Her er lidt talrefleksion. I runde tal bor der 5000 mennesker på Samsø. Dette betyder at Samsø og det øvrige Danmark står i størrelsesforhold til hinanden i forholdet 1:1000. Hvis man skulle forestille sig at Danmark sættes i et lignende forhold ville de 5 millioner mennesker skulle sammenlignes med 5 milliarder, som ca. er det antal menneske der er i hele verden. Samsø står altså i forhold til det øvrige Danmark som Danmark står i forhold til resten af verden. Dette anskuer i hvilken kontekst Samsøs energi selvstændighed skal ses i, og viser Samsøs afhængighed af det øvrige Danmarks energisystem for at virke. Desuden mener jeg at det viser at Samsø nok er for lille til at kunne bruges som et opskalerbart projekt i forhold til resten af Danmark. Her er Bornholm mere interessant. Bornholms 50.000 indbyggere står i et 1:100 forhold til det øvrige Danmark, og ville svare til at Danmark skulle relatere sig til EU med dets ca. 500 millioner indbyggere. Dette sammenligningsgrundlag virker mere brugbart, og kunne måske bruges til at udvikle en strategi, hvor den danske energiforsyning tænkes mere regionalt og mindre nationalt. I et sådant projekt kunne Samsø fortsætte sin udvikling i retningen af førnævnte 2.0 energi-ø, og være rugested for ideer der så søges at blive implementeret i større målestok på Bornholm.

De politiske kræfter

De politiske kræfter skal tilvejebringe de store anlæg i form af f.eks. brint som oplagring af energi eller nogen af de andre mange muligheder der findes i stor skala. Derudover kunne de politiske kræfter arbejde på muligheden for at alle biler kører på el, eller at man skaffer virksomheder til Samsø, som faktisk forbruger meget strøm, men som kan udskyde deres forbrug. Jo længere de kan udskyde forbruget jo mere interessant bliver virksomheden for Samsø og jo længere kan man strække sig for at lokke virksomheden til øen. F.eks. kunne man forestille sig at en keramiker ville kunne lade el ovnen køre i perioder med overskudsstrøm, og således være denne form for buffervirksomhed, og at man derfor skulle arbejde intensivt for at gøre det attraktivt for keramikere at etablere sig på Samsø.

Det tyder dog ikke på at der den store interesse fra politisk hold til at arbejde videre med Samsø som en energi-ø. På Samsø kommunes hjemmeside står der intet om at kommunalbestyrelsen skal noget som helst vedrørende den vedvarende energi, så man betragter nok arbejdet som gjort. [2] En afsøgning af de tilkendegivelser der bliver afgivet af kandidaterne til kommunevalget på Samsø viser at praktisk taget ingen af kandidaterne nævner øen som energi-ø[3]

Energiselskaber som energiadministratorer

En vigtig forudsætning for videreudvikling af den samlede energiforsyning i retning af mere vedvarende energi er at kraftselskaber ikke mere skal definere sig som selskaber der leverer energi, men selskaber der administrerer energi. Deres hovedydelse skal være at sørge for at nettet kan klare de mange alternative energiinput. Dette medfører en problematisering af ejerforholdene omkring denne type selskaber. Man kan sige at enten egner disse selskaber sig ikke særlig godt til at være privatejet, eller også skal man finde en måde at organisere energiselskaber på der gør at de kan drives kommercielt selvom deres ydelse nu er en anden.

Energiakademiet

Energiakademiet[4] på Samsø overraskede mig lidt. Jeg havde ventet at se dette sted vist frem og fremhævet på en helt anden måde end der var tilfældet.

Det første skilt jeg møder overhovedet der fortæller om dette sted er 500 meter fra stedet, og det virker som om der er større fokus på den gamle skibsmotor der står ved siden af i Ballen by. Privatvejen hen til stedet kunne ligeså godt føre til et sommerhus, og selve energiakademiet består kun af 2 bygninger der ikke er ret store. Bygningerne er spændende lavet, men formålet er primært at demonstrere forskellige kendte teknologier. Det er mit indtryk at man ikke her vil få noget grundlæggende nyt at vide hvis man har lavet research før man kommer til stedet. Ikke desto mindre ankommer en række besøgende fra hele verden. Jeg tror at man, i disse tider hvor man søger efter der den grønne ”hellige gral”, søger steder mere som et symbol på det grønne end viden om det grønne. Samsø har formået at brande sig som et sted hvor der sker noget bemærkelsesværdigt, og dette kommer folk for at se. Der er dog ikke rigtig noget at se. Vindmøllerne på Samsø er de samme som i hele resten af verden, ligesom problemerne med dem og deres strøm. Der er ingen spektakulære tiltag på Samsø andet end deres brand som energi-ø, og dette kan som før nævnt godt problematiseres. Herved bliver selve energiakademiet til ”gralen” man bare må have set, hvis man skal være fremsynet energiturist. Akademiet bliver et symbol, og det virker. I virkeligheden ville man nok lære mere hvis man besøgte DTU eller lignende, hvis man i forvejen ved meget om vedvarende energi.

Bornholm kunne derfor gå i samarbejde med Samsø og støtte op om Samsøs brand og samtidig profitere af den ved at ligeledes at blive et energi ”mekka” som man bare skal have besøgt som energiinteresseret. Der vil sandsynligvis ligeledes være behov for et symbol i stil med energiakademiet.

Links:

Plan og agenda 21 strategi:

http://soap.plansystem.dk/pdfarchive/70_1061998_APPROVED_1219932710217.pdf

---

[1] http://www.samsohojskole.dk/index.asp

[2] http://www.samsoe.dk/frameset/run.asp?RoomID=133&MenuID=171&SplashID=344&LangRef=1

[3] Samsøposten

[4] http://www.energiakademiet.dk/